HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N sende rygte gik, at en af tyskerne skulle have snydt sin næse i Dan­ nebrog. Dagbladet tog skarpt afstand fra optøjerne og opfordrede politidirektøren til at trænge til bunds i sagen.100 De voldsomste begivenheder af den slags indtraf, da regeringen efter fredsslutningen forlagde nogle bataljoner holstenske soldater til København. Deres sprog og uniform gjorde dem naturligvis let kendelige, og ved muligvis p.g.a. utryghed oftest at færdes i flok henledte de i endnu højere grad opmærksomheden på sig. Resul­ tatet blev da også gentagne sammenstød med københavnerne, i et enkelt tilfælde med så blodigt udfald, at 4 af soldaternes modstan­ dere, deriblandt en politibetjent, måtte bringes på hospitalet. Det er klart, at holstenernes stilling i hovedstaden ikke blev behageligere herefter, selv om man søgte at undgå gentagelser ved at give sol­ daterne udgangsforbud om aftenen og forbyde dem at bære side­ våben uden for tjenesten. Fædrelandet lagde hele skylden for mi­ seren på regeringen, som havde været så tåbelig at trække holste­ nerne til København, som om man »med et Pennestrøg kan udslette nationale Følelser og historiske Erindringer og lappe forskjellige Folk og Stater sammen som brogede Klude«. Det var én til helstats­ folkene.101 Under sådanne tumulter kunne enhver se berettigelsen af poli­ tiets prompte og effektive indsats, som også påskønnedes fra mange sider, når den forekom. Og i almindelighed fordømte den samlede presse også, når »Drivere og Commerslystne«s kådhed tog over­ hånd, som det fx var tilfældet på de årlige balladedage, nytårsaften og kongens fødselsdag. Et særligt problem var det berygtede lysekor, der under 3-årskrigen drog rundt i gaderne for at tvinge folk til at sætte lys i vinduerne, når der var kommet gode efterretninger fra krigsskuepladsen. Reagerede beboerne ikke på kravet om lys, risi­ kerede de at få slået deres vinduer ind, så som regel stillede folk i deres befippelse frem, hvad de havde ved hånden. Politibetjentene 102