HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N Tiggere, der under det pyntelige Navn af Nyaarsgratulanter navn­ lig brandskatte Huuseierne og husere i de Handlendes Butiker«. Heldigvis var det jo en skik, som den ydende til enhver tid kunne ophæve, og bladet forsømte ingen lejlighed til at opfordre hertil; det kunne måske oven i købet fremskynde den hårdt tiltrængte om­ ordning af politiet.97 Denne agitation mod det hærgende nytårstiggeri bundede uden tvivl i en dyb og reel utilfredshed blandt Københavns borgere, der omsider gav sig udslag i en konkret klage til politidirektøren over to betjentes og to vægteres betleri ved nytår 1860. Sagen førtes for kriminal- og politiretten i København, hvor de tiltalte hævdede at have deres foresattes tilladelse til nytårsgratulation, og politidirek­ tøren fremhævede i en erklæring, at skikken aldrig havde været forbudt, »men fundet aabenlyst Sted fra umindelige Tider, uden tvivl fra Politiets første Indretning«, så at den måtte formodes at have vundet hævd ved langvarig brug og stiltiende samtykke. Dom­ men, som jo var af principiel betydning, lød på frifindelse, men sa­ gens berettigelse understregedes ved, at omkostningerne pålagdes det offentlige.9s Heraf blev utilfredsheden med systemet naturligvis ikke mindre. Trods ihærdige forsøg fra Bræstrups side lykkedes det imidlertid hverken at forbedre lønningerne eller øge politistyrken væsentligt i årene mellem de to slesvigske krige, så det kan ikke undre, at det politi, der organisatorisk og kvalitativt blev stående på et lavt ni­ veau, slet ikke formåede at leve op til de ændrede krav, de nye tider trods alt stillede. Det knæk, politiets anseelse led i marts-dagene i 1848, lykkedes det aldrig at forvinde. Den nationale begejstring og glæden over udsigterne til en fri forfatning blev ganske vist holdt inden for passende rammer, men tilfredsheden med, at politiet i det store

100