HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H Sivert Grubbe og Claus Condewin foruden deres Strandgade­ grund også havde en grund »oppe i byen« på Christianshavn. Men forskellene er også store, ikke mindst fordi Kristiania ikke manglede fremtidige indbyggere, idet det var bestemt, at borgerne fra det gamle Oslo skulle flytte til den nye by inden et år. Karakteristisk nok udgik samme år, som Kristiania grundlag­ des, et åbent brev til indbyggerne i det for længst udparcellerede og bebyggede Kristianstad i Skåne, hvoraf det fremgik, at alle, der byggede huse til gaden, skulle bygge i to stokværk, samt at de folk, der gjorde dette i den nærmeste fremtid, ville få forskellige skatte­ lettelser.15 Også i Sverige kan man konstatere forsøg på at regulere be­ byggelsen i et nyt byanlæg. Det drejer sig om det 16 19 på ny anlagte Göteborg. Da byplanen efter nogen tids vaklen endelig fastlagdes ca. 16 2 1, bortloddedes grundene i tre typer: a) grunde, hvorpå der skulle bygges stenhuse (ca. 18 X 50 alen), b) grunde til huse med stengavle, men ellers af træ og c) grunde til træhuse på de »dårligste« steder i byen. Hvis adelsmænd tog pladser i byen, måtte de vælge, hvor de ville bygge, men de var pligtige til at bygge stenhuse. En meget interessant korrespondance mellem lederen af anlægget og landshøvdingen om de nærmere detailler vedrørende byens videre opbygning vil det føre for vidt at komme ind på her.1G Friederichsstadt i Slesvig, der grundlagdes 16 19 af hertug Frie­ drich I I I af Gottorp, var en ren hollandsk koloniby og blev op­ ført efter hollandske retningslinier på meget smalle grunde. Her opererede man i den ældste byplan med en fornemmere »Vorder- stadt« til de større grunde med ca. 10 meters facadelængde, mens de mindre grunde henvistes til »Hinterstadt« —en disposition, som vi har set også muligvis spillede en rolle ved Christianshavns grundlæggelse. løvrigt fremgår det af privilegierne fra 1620, at 94