HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E gårds Havn, 1635 står ganske tomme.11 Den ringe byggeaktivitet her som i det meste af det øvrige Christianshavn må sikkert ses på baggrund af, at i alt fald langt størstedelen af området i den første tid har været ganske uegnet til større bebyggelse. Dertil kommer så, at man sikkert må regne med en vis konser­ vativ indstilling og skepsis over for dette nye område, og skal man hæfte blot nogen lid til Johan Lauridsens bemærkninger om de almindelige livsvilkår endnu så sent som 1630,12 kan man udmær­ ket forstå, at man har tænkt sig meget godt om, før man sprang til og flyttede over i den nye bydel, selv om der var lovet gode privilegier 16 19 . Der kan desuden atter henvises til, at kongen her - i modsætning til de andre bygrundlæggelser rundt om i landet —ikke rådede over en større hjemløs befolkning, der direkte kunne tvangsforflyttes til den nye bydel hinsides strømmen. De planer, der forelå 16 16 , med hensyn til en hollandsk immigration var som nævnt allerede tidligt blevet opgivet. Man kunne nu endelig spørge, hvorfor den store gruppe rig- mænd, som man træffer på Kort I, overhovedet tegner sig for de mange grunde, når lysten til at udnytte området økonomisk for de flestes vedkommende alligevel fra første færd var så be­ grænset. Her er forklaringen sikkert at søge i hele den første grundejer­ gruppes tidligere fremhævede relationer til konge og stat. Det blev påpeget, at de fleste af de første grundejere fungerede som embedsmænd, statsleverandører eller på anden måde var aktive i foretagender, som også kongen havde interesse i. Adskillige var desuden kongens debitorer, og flere stod i direkte personlig kontakt med hoffet eller kongen. Når man med dette in mente betragter f.eks. de metoder, der benyttedes ved tilvejebringelsen af kapital til Det ostindiske Kompagni netop i samme periode, er forklarin­ gen snublende nær. Til finansieringen af Ostindisk Kompagnis eks­ 9 1