HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E Det falder uden for emnet her at gå nærmere ind på problemerne vedrørende Københavns Havn, men man kunne dog nævne, at kongens ønsker i forbindelse hermed endnu langt fra var blevet til­ fredsstillet, hvilket klart fremgår af Toldbodens flytning til dens nuværende plads ved den daværende Set. Annæ Skanse få år senere.2 Endelig var der ved Christianshavns anlæg skabt mulighed for at udvide den gamle by. Planerne for udnyttelsen af Christians- havns-området ses dog at have svinget en hel del. Således var der 1 6 1 6 planer fremme om en særlig by baseret på indvandring af nederlandske købmænd og håndværkere, mens byen allerede året efter synes at skulle have rummet en kongelig bådsmandsbosættelse. Til sidst fik området imidlertid en helt tredie funktion, nemlig som egentlig udvidelse af den gamle by, der —om end der ikke foreligger noget eksakt herom - nok kunne trænge til nogen ud­ videlse; i alt fald var der netop i disse år uden for to af byportene en stadig voksende bebyggelse og befolkning. Om noget direkte pres på voldene har der dog næppe været tale. Når dertil imidler­ tid lægges Christian IV ’s ønske om at fremme hovedstaden i alle måder, virker byudvidelsesplaner dog meget rimelige i denne tid. Før Christianshavns grundlæggelse ses kongen da også at have beskæftiget sig med mulighederne for en eventuel udvidelse mod nord, hvilken imidlertid udskødes til senere.3 Det andet hovedpunkt må dernæst være: Hvordan skulle det endelige anlæg oprindelig have været realiseret? Begynder vi her atter med befæstningen, betragtedes anlægget af denne - i lighed med Københavns nybefæstning4 - i hovedsagen som en statsopgave, og udgifterne hertil dækkedes af Rentekamme­ ret, til hvis udbetalinger kongen dog også synes at have bidraget. Helt anderledes forholdt det sig med den fremtidige bydels egent­ lige bebyggelse, der var overladt til private. Her vil en opsumme­

8 5

Made with