HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E i sin tid havde ladet samle. Dengang var Hans Binder selv endnu ikke kommet til skelsår og -alder, men nu ville han gerne indtage pladsen.29,5 Hvordan det gik med sagen, vides ikke, da der ikke kendes noget skøde på grunden. Selv om privilegierne således blev givet i største uoverensstem­ melse med frihedsbrevets krav om, at området først skulle være opbygget og befolket, synes det dog alligevel, som om de - hvad Lauridsen allerede 1630 havde fremhævet i sin supplikation - i nogen grad bar frugt. Thi i de følgende år indtil 1650 kom der på ny gang i tilskødningerne; disse skal vi ikke gå nærmere ind på her, men eet forhold kan ikke undgå at tiltrække sig vor opmærk­ somhed. Fra nu af finder der nemlig også tilskødninger sted på dele af tidligere storgrunde, f.eks. storgrund nr. 45, der bortskødes i tre grunde,204 nr. 42, der mod Dronningensgade falder i fire parceller 290 og nr. 4 1, der falder i syv dele, hvoraf de fire hver kun udgjorde 1/12 af en oprindelig storgrund.296 Hermed var i realiteten storgrundsprincippet, der i så høj grad var baseret på grundejerne fra Kort I, definitivt opgivet til fordel for en mere almindelig fremgangsmåde, og siden høres der heller ikke i de senere opfordringer til at få bebyggelsen i gang29* mere om de oprindelige ejere eller tegnere af de christianshavnske stor­ grunde. V. SAMMENFATNING V i skal nu i det følgende foretage en opsummering af de hidtil vundne resultater, som synes mest praktisk samlet i fire hoved­ punkter: Først og fremmest: Hvad var kongens hensigt med anlægget af Christianshavn? Om det primære formål kan der næppe være tvivl, idet det i de tidlige kilder gang på gang understreges, at der skal anlægges et 6* 83

0