HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H planerne om at gribe aktivt ind i det store opgør i Tyskland, den uheldige krigsdeltagelse og ikke mindst afviklingen af de fremmede troppers besættelse af Jylland - vel måtte lægge beslag på såvel kongens arbejdskraft som hans pengepung i højere grad end de i den sammenhæng ubetydelige indre christianshavnske problemer. Hvis man endvidere anskuer sagen ud fra frihedsbrevet, kan man iøvrigt også betegne denne kongelige tilbageholdenhed som ret konsekvent, idet det her - for opnåelsen af yderligere privilegier - forudsattes, at byen var blevet bebygget og befolket, hvilket endnu 1635, som vi har set, langt fra var tilfældet. Denne udvikling, der her kun skal refereres i yderst korte træk, tager sin begyndelse med, at Christianshavn bliver et retsområde for sig. Som rettens håndhæver på stedet beskikkes Johan Laurid­ sen som byfoged.280 Kort efter udgår der befaling om indretningen af et byting samt et arresthus. Endvidere skal der beskikkes en stadskæmner samt bisiddere i retten.281 1635 får lensmanden på Københavns Slot Christianshavn i forsvar, og benævnelsen »vor købstad Christianshavn« dukker op.282 1636 forordnes en byskriver, da tingbogen ikke føres ordentligt,283 og endelig 8. juni 1639 får Christianshavn sine privilegier, hvorved den blev at regne for selv­ stændig købstad. Christianshavn skulle nu have kirke og præst, ikke mindre end to borgmestre og seks rådmænd; desuden privilegier som Helsingør og 12 års frihed for al skat, tynge og indkvartering samt dertil forskellige jordtilliggender udenvolds. Alt dette på be­ tingelse af, at der opførtes gode og ustraffelige borgerhuse og vå­ ninger, så byen snart ville kunne blive »besat og bebygt«.284 Under datoen 1 1 . juni samme år —altså tre dage senere - indførtes i kan­ celliets kopibog yderligere bestemmelser og friheder - især om hav­ Alligevel ophører denne kongelige passivitet fra ca. 1633-34, da der pludselig kommer gang i særbehandlingen.

80