HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H Som tidsgrænse for undersøgelsen af grundlæggelsen af et en­ kelt af disse nye byanlæg, Christianshavn, og dettes ældste bybyg­ ningsmæssige udvikling er her sat året 1635, da der netop dette år foreligger en statusopgørelse over bebyggelsens omfang. Da denne grænse imidlertid ikke i alle henseender kan siges at være helt rime­ lig, er udviklingen - dog i mindre udtømmende grad - fulgt op til ca. 1639, da bydelen fik status som selvstændig by, et forhold der varede indtil 1674, da Christianshavn indlemmedes i København. Trods selvstændighedsperioden (1639-74) må den kendsger­ ning, at området lagdes umiddelbart op ad hovedstaden og derfor altid funktionelt har været en del af denne - en byudvidelse - , ikke skjules eller træde i baggrunden. Det første kapitel i undersøgelsen af Christianshavns grundlæggelse og ældste bybygningsmæssige ud­ vikling samler sig derfor om København i tiden før den nye by­ dels tilblivelse; kapitel I I - I I I beskæftiger sig med forspillet og selve grundlæggelsen; kapitel IV har som emne den bybygningsmæssige udvikling i de første 20 år af Christianshavns historie, der er det punkt, hvor undersøgelsen sætter kraftigst ind; i dette kapitel be­ handles først selve kildegrundlaget, dernæst grundejerforholdene, grundfordelingen, selve opbygningen af byen, den ældste bebyg­ gelse m.v. Sammenfatningen er opdelt i fire hovedpunkter; her samles de resultater, der er nået i selve undersøgelsen, og her kon­ fronteres endelig de byplan- og bybygningsprincipper, der lå til grund for Christianshavns opbygning, med tilsvarende nordiske og nordeuropæiske eksempler. I. KØBENHAVN I BEGYNDELSEN AF DET 17. ÅRHUNDREDE Det København, der i løbet af det 17. århundrede skulle opleve så mange forandringer og omskiftelser, var endnu omkring 1600

8

Made with