HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H Hermed være naturligvis ikke sagt, at ingen af grundejerne fra Kort I skulle kunne have tænkt sig at bosætte sig på Christians­ havn; Johan Lauridsen f.eks. må formodes at have boet her i alt fald fra 1630 (og sikkert også noget før), formodentlig i den gård ved Overgaden neden Vandet, som omtales 1675, og vel ligeledes skibsbygmester Balfour, der havde sin skibsbygningsplads ved Strandgade. Men man kan dog stort set regne med, at langt de færreste af personerne på Kort I, hvoraf de fleste i forvejen boede i København, har tænkt på at slå sig ned her.2'8 At der i frihedsbrevet af 16 19 meddeltes visse fordele for de fremtidige grundejere —i form af frihed for skat, tynge, told og lignende - i den første periode, er ganske forståeligt, og sådanne fordele gaves også normalt i andre nye byanlæg som f.eks. Kristian- stad og Gliickstadt. Men tillige lovedes der, når Christianshavn var blevet bebygget og husene befolket, gode købstadsprivilegier - på trods af områdets beliggenhed klods op ad København. Når dette løfte medtages her, er det, fordi det, som det fremgår af selve frihedsbrevets ordlyd, ikke kan opfattes på anden måde end som stimulerende byggelyst og sættende fart i det byggeri, som de kapitalrige personer, der havde fået overdraget de store grunde, havde påtaget sig. Jo før disse havde fuldendt indhegning, op­ fyldning og bebyggelse, jo før ville de få dækning for de investe- 'mger, de havde bundet i den christianshavnske grund. Det er nemlig også klart, at når området begyndte at tage form, og byg­ ningerne begyndte at rejse sig på den efterhånden tørlagte grund, måtte dette —i forbindelse med udsigten til gode købstadsprivilegier - virke tiltrækkende og løfterigt. Både københavnere og andre - indfødte eller udlændinge, håndværkere eller andre næringsdriven­ de - ville da melde sig som indbyggere og enten købe eller leje

78