HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E O G Æ L D S T E B Y B Y G N I N G S M Æ S S I G E U D V I K L I N G

A F H E L G E G AM R A TH

INDLEDN ING I årene mellem Kalmarkrigens afslutning og Kejserkrigens begyn­ delse ( 16 13 - 16 2 5 ) nåedes højdepunktet af den bygrundlæggelses- og bybygningspolitik, som var blevet indledt med Christian IV ’s regeringstiltrædelse. Den ene by efter den anden skyder op i alle kanter af landet; i Skåne på grænsen til Blekinge anlægges Kristian- stad, ved Elben i Holsten grundlægges Gliickstadt, anlægsarbej­ derne til en ny by ved Bredsted i Vestslesvig påbegyndes, Norges senere hovedstad forlægges til Akershus’ umiddelbare nærhed, de hallandske byer Halmstad og Varberg omreguleres, og endelig ud­ vides hovedstadsområdet med Christianshavn. For hele bygrundlæggelsesaktiviteten i denne periode gjorde der sig til stadighed to - for det meste indbyrdes harmonerende —mo­ tiver gældende, nemlig et økonomisk og et strategisk synspunkt. Det var for regeringen magtpåliggende dels at sikre det vidtstrakte dansk-norske riges militære stilling i forholdet til naboerne, dels indefra at styrke landene ved en aktiv økonomisk politik, der især tog sigte på byerhvervene og disses udfoldelsesmuligheder.1 Der kan iøvrigt være grund til at understrege, at det indbyrdes forhold mellem rigsråd og konge, hvad formuleringen og løsningen af riger­ nes økonomiske og militære problemer angår, på grund af de sam­ tidige kilders sparsomhed er et yderst kompliceret emne at trænge ind i. Imidlertid kan der dog næppe herske tvivl om, at det var Christian IV personligt, der var den ledende kraft ved grundlæg­ gelsen af de nye byer.2 7