HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E righed, hvad angår skødeudstedelse, før der virkelig var resultater at notere i retning af opfyldning og indhegning af de enkelte grun­ de. I den noget stereotype skødeformular, af hvis indhold det kun fremgik, at kravet om opfyldning og indhegning var honoreret, lyder der aldrig eet ord om bebyggelsen. Men af målebrevene frem­ gik det, som vi har set, at flertallet af grundene allerede var be­ bygget, når anmodning om skøde indsendtes til kancelliet. Det er således overvejende sandsynligt, at det meste af den bebyggelse, der nævnes 1635, allerede har været opført i begyndelsen af i620!rne; blandt dem, der svigtede i den første periode, var de eneste, der i nogen grad kunne undskyldes, de personer, der døde meget tidligt, og hvis arvinger pludselig stod med en øde, måske uopfyldt grund på Christianshavn med forpligtelse til inden år og dag at forsyne denne med »god købstadsbygning«. Men da det tids­ punkt, da det private byggeri kunne begynde, senest har været 1621 (Vibe havde opfyldt sine grunde og bebygget den ene i alt fald i januar 1622), er de eneste, der falder under denne kategori Breide Rantzaus, Tage Andersens og Baltzer Berners efterkomme­ re, idet disse tre herrer døde før 1621 . Såvel Claus Condewin (død 1619) som Otte Lindenov (død 1618) enten fik eller havde fået efterfølgere på deres grunde. Derfor må vi altså konstatere, at den miserable byggesituation 1635 faktisk i første række var forårsaget af manglende byggeakti­ vitet i begyndelsen af 1620’rne - med andre ord hos de på Kort I indskrevne personer. Hvem var det da, der svigtede? Ud fra en gruppebetragtning må det siges, at de administrative topfolk svigtede næsten totalt, mens renteskrivergruppens medlem­ mer næsten alle havde gjort noget ved deres grunde. Den køben­ havnske magistrat var så nogenlunde med, dog hovedsagelig på grund af Vibes aktivitet, mens de københavnske storborgere næsten

69