HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E Nu hengar over to ar, før den næste tilskødning ser dagens lys. Skipper Willem Petersen får 23. februar 1626 tilskødet den ene halvdel af storgrund 23-24, men vel at mærke den halvdel, der udgøres af nr. 24 (og altså ikke på tværs, som Kort I angiver, men på langs). A f målebrevet fremgår, at Mikkel Vibes plads (nr. 25) på den ene side og Steffen Sørensens (nr. 23) på den anden begge er ubebyggede, hvilket måske antyder, at Willem Petersens stykke er bebygget? I alt fald har han både opfyldt og indhegnet.214 Men hermed er også næsten al privat aktivitet i forbindelse med Christianshavns opbygning før 1635 nævnt - i alt fald hvis man tager sit udgangspunkt i skøder og målebreve. Ganske vist finder der endnu tre tilskødninger sted før 1635, idet Frantz Rantzau 1630 får skøde på de af hans far tegnede storgrunde 10 - 1 1 , 215 David Balfours arvinger overtager 1634 de Willems gamle grund nr. 13 ved siden af den i 1624 erhvervede grund nr. 12 ,216 og endelig får Anders Bille 1633 skøde på sin grund med direkte besked om at opfylde den,21‘ men af disse er kun Anders Billes grund noget bebygget 1635. Det ville være rimeligt at antage, at der har eksisteret flere skøder, og at kendskabet til disse blot i dag er unddraget os. Som tidligere nævnt (note 25) er der kun to tilfælde, hvor uregelmæs­ sigheder synes at have gjort sig gældende. Dels for grund nr. y's vedkommende, hvor skøde først kendes, da grunden afhændes 1642 ;21S grunden var oprindelig tegnet af Otte Lindenov, men må ret tidligt være overtaget af Sivert Grubbe, hvem den tilskrives 1623.219 Ligeledes må man antage, at der har eksisteret skøde på Mads Poulsens grund nr. 51-52, hvor der 1635 er nogen bebyg­ gelse. Alle pladser, som ikke havde noget navn påskrevet, og som derfor i 1635-forretningen kaldes kgl. Majestæts pladser, var 1635

61