HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H Men tillige kunne man jo gøre kongen en tjeneste ved at tegne sig for en af storgrundene i den nye bydel —det er dette, Oluf Nielsen kalder at vise sin patriotiske indstilling195 - og dette kunne f.eks. gælde den store gruppe embedsmænd og adelsmænd. Endelig overlodes jo grundene de enkelte fremtidige grundejere ganske gratis! Men kongen på sin side var heller ikke dårligt stillet ved så­ ledes at overlade den private storkapital de fleste byggearealer i den nye bydel. Ved at indskrive deres navne i den store grundplan forpligtede grundejerne sig nemlig til at bygge »god købstadsbyg­ ning« på deres respektive grunde; og at denne forpligtelse ikke blot havde karakter af et mere eller mindre vagt løfte, fremgår med al tydelighed af opfordringen til de københavnske borgere 1624, hvor det ligefrem hedder, at de personer, der ikke mener sig plig­ tige til at bygge, skal tage dom i sagen.196 Det fremgår imidlertid af skøderne ganske klart, at forplig­ telsen havde et videre omfang end blot selve bebyggelsen. Grunde­ ne skulle nemlig først klargøres - gøres byggemodne. Det vil i til­ fældet Christianshavn sige, at de skulle opfyldes (og indhegnes). Når det samtidig erindres, hvor flad og i mange tilfælde vandfuld Revshaleholmen må have været, for ikke at tale om de grunde, der direkte har ligget i strandkanten eller været ren havbund, forstår man, at en væsentlig del af udgifterne måtte beregnes alene til opfyldningsarbejdet med disse grunde. Man tænker igen på Lauridsens opfyldningsarbejde på »henved tre alen vand«.197 For flere af grundene må man forestille sig, at et omfattende pilote­ ringsarbejde er gået forud for den egentlige opførelse af den gode købstadsbygning. At disse problemer også må have beskæftiget kgl. Majestæt, ses alene af det faktum, at ingen af »grundejerne« fik egentlig ejendomsret i form af skøde på deres grunde, før indheg­

5 8