HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E 3 0X60 meter —med de fremtidige indbyggere, som kongen i fri­ hedsbrevet så snart som muligt ønsker skal kunne komme til »nogen brug og næring«, må i sandhed undre sig, thi hovedresul­ tatet af de foregående biografiske undersøgelser var jo netop, at personnavnene på Kort I eller i alt fald størstedelen heraf repræ­ senterede Danmarks og i særdeleshed Københavns storkapital, det være sig enten som godsejere, storhandelsmænd, højtstående em- bedsmænd, industridrivende, spekulanter, ejendomsbesiddere eller lignende. Deres relationer til Christianshavn må - i alt fald for hoved­ partens vedkommende - søges på et helt andet plan. Der kan næp­ pe være tvivl om, at vi står over for en eller anden form for grund­ spekulation,1”'5 og næppe heller om, at denne var tolereret af kon­ gen, der jo allerede så tidligt som i begyndelsen af 1618 overlod eventuelt interesserede at indskrive deres navn i en stor general­ plan over den nye bydel, hvis anlæggelse på dette tidspunkt knap nok var påbegyndt. Det er næppe vanskeligt at forestille sig, hvad der kan have været årsag til, at mænd som Breide Rantzau, Sivert Beck, Sivert Grubbe, Mads Poulsen, Nic. Schwabe, Johan Semp, Hegerfeldt, Condewin og Willem Dopp tegnede for to - og Mikkel Vibe endog for tre storgrunde. Først og fremmest ville den, der indskrev sit navn i kortet, kunne regne med økonomisk gevinst ved at udstykke de til een ejendom alt for store grunde i flere parceller. Man kunne også udleje grundene helt eller delvis og derved skabe sig en fortjeneste. Johan Lauridsen på storgrund 30 synes således at have valgt sidst­ nævnte fremgangsmåde. Han klager 1630 over, at Christianshavns indvånere blandt andet på grund af de københavnske lavs ind­ trængen næsten ikke har råd til at betale deres husleje, og at flere huse derfor står tomme. Med denne klage må han vel i første række have tænkt på sine egne lejevåninger og disses udlejning.194 57