HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E og stod bl.a. 1622 fadder for dennes søn Valdemar Christian.71 Hans forhold til København er ikke videre kendt, men han var indlåner i Ostindisk Kompagni med 500 rigsdaler. På Christians­ havn havde han grund nr. 8. Blandt de øvrige adelige i centraladministrationen finder vi de to rentemestre Sivert Beck og Christoffer Urne. Sivert Beck (død 1623), der oppebar en årsløn på 400 daler,72 var en meget stor godsbesidder og -samler.*3 Ikke mindre betydelig var hans rolle i København, hvor han ejede mange grunde, således en have uden for Østerport, mange boder samt en gård i Højbrostræde.74 I det økonomiske liv i København tog han ivrigt del; blandt andet var han skibsejer, “>og i Det ostindiske Kompagni var han tredie- største adelige participant med 2000 daler.70 Hans Christianshavns- grunde var nr. 16-17. Christoffer Urne, hvis embede årligt afkastede 300 daler,77 skulle siden komme til at spille en større rolle i dansk politik.78 Til hans ovennævnte indtægt kom 161 7 et prælatur ved Roskilde Domkirke, samt 1619 et i Viborg.79 I København blev han tilsynsførende ved Børnehuset og kom i Danske Kompagni 1626.80 Som grundejer i København ved man mere om ham i en senere periode - dog erhvervede han sig en gård allerede i 6 2 0 .81 Hans Christianshavns- grund var nr. 20. Også Tyske Kancelli var repræsenteret på Christianshavn, dels ved Fr. Giinther, dels ved Martin v. d. Meden. Frederik Gunther, som Christian IV havde hentet til Danmark 161 5 , blev samme år sekretær, fra 1621 oversekretær i Tyske Kancelli. I udenrigs­ politikken var han kongens højre hånd82 og fik, foruden sin ordi­ nære løn på 208 daler,83 fra 1620 indtægterne af et kannikedøm- me i Lund, samt fra 1622 af et Roskildekannikedømme.84 Han synes ikke at have spillet nogen fremtrædende rolle i København. Christianshavns-grund nr. 35. 45