HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H menneskealder, behøver heller ikke nogen indgående præsenta­ tion.62 Om hans forhold til København vides ikke stort andet end, at han havde en gård i staden før 1605.63 Så meget mere kendes hans nære og fortrolige forhold til Christian IV , som han led­ sagede på den store rejse til Nordkap.64 På Christianshavn havde han tegnet sig for grund nr. 55-56, men havde tillige i alt fald fra 1623 grund nr. y.Go Jens Hermansen Juel til Kjeldgård var rentemester indtil 161 7, da han - efter et år på Tranekjær Len - blev statholder i Norge (indtil 1629). Fra 1616 var han medlem af rigsrådet.66 1604 var han blevet optaget i Danske Kompagni,67 og i Ostindisk Kompag­ ni indskød han 400 daler. Selv om han har en navnefælle,68 frem­ går det klart af 1635-forretningen, at det er ham, der har tegnet sig for Christianshavns-grund nr. 14. Otte Lindenov til Borreby, der skrev sit navn på Christians­ havns-grund nr. 7, men som allerede døde september 1618, gjorde den for unge adelsmænd karakteristiske karriere, der fra 161 2 førte ham til Sølvesborg som lensmand. 1625 takseredes hans gods til et omfang af ikke mindre end 2148 tdr. hartkorn.69 Hans navn træffes ikke andetsteds i forbindelse med København. Falck Lykke til Gersnæs (død 1650) havde tilbragt det meste af sin ungdom i fremmed krigstjeneste, men var 1612-25 lensmand i Kristianopel.70 Om hans eventuelle forhold til København vides intet, men på Christianshavn hæftede han ifølge Kort I for den ene trediedel af kæmpegrunden nr. 3 1, og senere ifølge 1635- forretningen for hele nr. 3 1. Jens Sparre (1 577 - 1632) til Sparresholm havde indtil 1610 for­ skellige hofcharger, men blev derefter lensmand, først i Kristia­ nopel under Kalmarkrigen; 161 2 forlenedes han med Vilands Herred (og ledede her grundlæggelsen af Kristianstad), men blev siden lensmand på Bohus. Han var en nær ven af Christian IV 44