HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E To forhold kan bidrage til belysningen af forholdet til kongen. Det ene er tildelingen af kannikedømmer til embedsmænd, der giver vedkommende en ekstra indtægt, og det må også opfattes som en særlig kongelig gunstbevisning.03 I tiden før Kejserkrigen lånte Christian IV også penge ud, og det er ved hjælp af bevarede lister muligt at finde frem til, hvem der lånte, og hvor meget de lånte.54 Endelig skal der gøres opmærksom på, at undersøgelsen - na­ turligvis —i højere grad er rettet mod mindre kendte navne, end mod de i forvejen velkendte, som f.eks. gruppe I a. Under gruppen administrative topfolk vil det være rimeligt at begynde med Breide Rantzau (død 1 6 1 8), som ikke behøver nogen nærmere præsentation. Som rigsråd fra 1 581 og statholder i Kø­ benhavn fra 1601 var han en af kongens nærmeste medarbejdere. Han var en af Danmarks største godsejere,50 tillige ejer af ikke så få grunde i København,56 og han gav sig også af med større handels­ virksomhed.5' På Christianshavn tegnede han sig for to af de for­ nemst beliggende grunde ved stranden (nr. 1 0 - 1 1 ) (her og i det følgende Kort I I ’s grundnummerering). En kreds helt for sig udgør de kongelige lensmænd —ialt seks personer. På grund nr. 9 finder vi Anders Bille til Rosendal, der som hofjunker havde ledsaget Christian IV til England 1606, og som deltog i Kalmarkrigen som oberst. Fra 1610 til 1629 var han lensmand på Helsingborg Slot, og i 1616 blev han rigsråd.58 For­ uden sine godsbesiddelser ses han også at have været ejendoms­ besidder i København.59 Allerede i 1604 blev han optaget i Det danske Kompagni,60 og han optrådte som indlåner i Ostindisk Kompagni med 500 daler.01 Sivert Grubbe, der havde fungeret som øverste sekretær i Dan­ ske Kancelli til 1602 og derefter v a r‘lensmand på Malmøhus i en 43