HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H Et par bemærkninger om fremgangsmåden og kilderne i for­ bindelse med nedenstående biografier vil her være påkrævet. Det er klart, at et punkt som aflønning eller indkomst ikke kan klares nøjagtigt. Når det f.eks. angives, at Sivert Beck har en årsløn på 400 daler, kan dertil komme mange andre os ukendte indtægter, såsom sportler, indkomster af særlige hverv og lignende. For visse kongelige tjenere kan det endvidere gælde, at de ikke lønnes fra Rentekammeret, men fra andre kasser, f.eks. kongens eget kam­ mer, hvis regnskaber ikke er bevaret i denne periode. Hvad an­ går borgerlig næring, har især rentemesterregnskabernes udbeta­ linger for statsleverancer været oplysende. I flere tilfælde har det været muligt at finde frem til en hel del af de første christians- havnske grundejeres øvrige økonomiske dispositioner, især via indlånene i kompagnierne. Som eksempler herpå er valgt det stort anlagte Ostindisk Kompagni, hvor der var mange parthavere, samt det mindre Petsorisk Kompagni, der var et mere eksklusivt og risikofyldt foretagende. For at anvende netop disse to eksem­ pler taler også deres tidsmæssige placering lige i årene omkring 1620. Angående ejendomsbesiddelserne i København er der ind­ samlet en del, dog ikke altid helt klare, oplysninger, som stammer dels fra Stadens Jordebog 1620,50 og dels fra diverse takseringer over skure og boder f.eks. fra 1633.51 At en person angives at have en bod eller våning, kan betyde, at han ejer den bagvedliggende gård, men det er ikke givet, at det altid er tilfældet. Den sociale side af sagen oplyses gennem eventuelt medlemsskab af Det danske Kompagni (nu Det kongelige Skydeselskab), der fungerede som selskabelig forening for Københavns første bor­ gere - særlig handelsstanden. Det nød også kongens bevågenhed, og både han og flere adelige var medlemmer heraf. Da det var en stor ære at blive optaget i Det danske Kompagni,52 har man her et udmærket barometer for diverse personers sociale stilling. 42