HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H hænder er undertegnet, som pladser at bygge på har annammet«. Det er med andre ord klart, at der altså længe, før skøderne be­ gynder at udgå, har foreligget en ret fast aftale mellem kongen og de forskellige vordende grundejere på Christianshavn, hvilket har manifesteret sig i, at den, der antog en grund, indskrev sit navn på en plan over området. Men hvor tidligt kan en sådan grundfordelingsplan have eksi­ steret? Grove mente, at terminus post quem måtte være friheds­ brevet af 5. april 1619 ! Dette kan imidlertid afvises ud fra selv­ samme dokuments indhold, hvoraf det i indledningen klart frem­ går, at kongen bevilger de forskellige friheder, for at indbyggerne så snart som muligt kan komme til »nogen brug og næring« og efter deres forpligtelse kan bebygge den af dem antagne bygge­ plads med god købstadsbygning til den aftalte tid.30 Frihedsbrevet har altså endog som forudsætning en fordeling af grundene, hvor­ for terminus ante quem må være april 1619. Men hvornår er da terminus post quem? Det må ganske simpelt være den dag, da den endelige kontrakt mellem kongen og Semp blev indgået (7. de­ cember 161 7 , endog muligvis endnu noget tidligere, da vi ikke kender tidspunktet, da den kongelige approbation af det endelige projekt fandt sted). I alt fald er den 7. december 161 7 den første dato, hvor vi hører om en »afridsning« over Christianshavn, og denne dato vil da være den rimeligste terminus post quem for os. Hvor tidligt inddelingen i storgrunde og disses bortlodning til forskellige folk fandt sted, ser man i Kort Fs »Hr. Statholder«. I tiden før 1619 kan der kun være tale om een, nemlig Frantz Rant- zaus fader Breide Rantzau, der døde allerede 10. januar 1618. At det virkelig var ham, der havde tegnet sig for en grund (eller rettere to, nr. 1 o-1 1 ) , fremgår også af en kongelig opfordring fra 1624 - rettet til et antal navngivne adelsmænd og heriblandt Breide Rantzaus arvinger - om at påbegynde byggearbejdet.31 Man kan 34