HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E mellem Kort I, skøder og synsforretning. Men nu Johan Posts skøde på Saltkompagniets vegne af 3. april 1623,21 Gert Albrecht- sens af 14. maj 162322 °S David Balfours af 1 1 . februar 1624 ;23 disse kan —bortset fra Albrechtsens, hvor der er flere muligheder - ganske nøje anbringes på storgrunde, hvor der på Kort I findes andre navne.21 Johan Post således på storgrund 1, hvor Kort I har Claus Condewin, og Balfour på nr. 12, hvor ifølge Kort I Johan Semp var ejer. Når ingen af disse forhold er nedfældet i Kort I, må kortet være ældre end april 1623. Groves betragtninger over dødsfald bidrager med fuld ret til at gøre kortet endnu ældre og fører dermed altså tilbage til tiden, før der overhovedet findes skøder. Rækken af skøder kan næppe tænkes at gå længere tilbage i tiden end til Mikkel Vibe, der viste sig meget interesseret i sin grund så tidligt som 1619. 20 Hvordan kan nu dette forenes med de nævnte dødsfald blandt grundejerne, især borgmester Ivar Poul­ sen, der døde 18. februar 1622 og Claus Condewin, død i foråret 1619, hvortil kan føjes Tage Andersen (grund nr. 44), der døde engang før 1620, Balzer Berner Blytækker (grund nr. 53), også død før 1620, Otte Lindenov (grund nr. 7), der allerede døde 4. september 1618, 20 og endelig Johan Semp, der forsvandt en­ gang 1620? Forklaringen finder man i de anvendte skødeformularer: N.N. tilskødes grund nr. x, »som han selv har ladet forfylde og ind­ hegne«.27 Denne formular kan kun forudsætte, at grundene er blevet fordelt før selve skødeudstedelsen. Dette bekræftes ved en gennemgang af f.eks. Claus Solis skøde på storgrund 4, hvor det under denne grunds beskrivelse hedder, at den støder op til Cort van Buschs plads mod øst - på trods af, at samme Busch først får skøde ca. to måneder senere.28 Ved beskikkelsen af et nævn 1635 til undersøgelse af havnene på Christianshavn29 får samme nævn udleveret en kopi af »den store afridsning, som med deres egne

33