HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H alle enkeltheder på grund af det forholdsvis ringe antal bevarede stykker - i alt fald ikke, når dette sammenholdes med antallet af navngivne grunde, som man finder på de to kort. En fortræffelig kilde har man også i den tidligere nævnte syns­ forretning af 1635. A f slutningen, som ikke gengives af O. Niel­ sen, fremgår det, hvem der foretog denne besigtigelse. Her hedder det: »Dette således at være udi sandhed bekender de underskrev­ ne, som det antegnet og beset har, til vidnesbyrd vores egne hænder underskrevet. Actum Christianshavn den 27. juli 1635. Johan Lauridsen, Hans Knip, Jacob Wegner og Abraham Jacobsen«.12 Også dette dokument har en høj kildeværdi — ikke mindst fordi to af underskriverne havde offentligt ombud i selve Christians­ havn.13 Synsforretningen former sig som en vandring gennem hele Christianshavn, begyndende ved broen mod København og enden­ de i Christianshavns sydøstre hjørne. Ved hver storgrund gøres et øjebliks holdt, og her nævnes først den tidligere (evt. oprindelige) ejer, dernæst ejeren 1635, samt endelig grundens bebyggelse eller øvrige tilstand. Forholdet mellem Kort I og 1635-forretningens oplysninger om de første ejere er som nævnt allerede undersøgt af Grove. Men undersøgelsen er langt fra komplet, fordi han i hovedsagen kun beskæftiger sig med Strandgade-grundene. Hvis han havde gen­ nemarbejdet hele stoffet, ville han have set, at der er den største overensstemmelse hele vejen igennem.14 Hermed er vi dog ikke kommet nærmere til en datering af Kort I, men det kommer vi ved at bringe skøderne ind i debatten. De første to tilskødninger går begge til borgmester Mikkel Vibe og stammer fra 7. januar 1622,15 derefter følger Anders Olufsens skøde (25/2 1622), 19 Knud Marcussens (25/2 1622) , 17 Nicolai Schwabes (1/3 1 62 2 ) ,1H Johan Lauridsens (29/9 1622) , 19 og Claus Solis ( 1 8/3 1 6 2 3 ) -_<) Så længe går regnestykket op, idet der er fuld overensstemmelse

3 2