HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H Så langt frem i tiden var det Johan Semp selv, der modtog pen­ gene til arbejdet med anlæggelsen af Christianshavn, men i tiden derefter virkede han, som tidligere nævnt, i Slesvig, mens hans søn Semp Johansen fortsatte med byen på Amager. Også på anden måde sattes der skel i befæstningsanlæggets historie, idet der op­ toges en synsforretning over, hvor langt man var nået. Denne, der bærer datoen 20. juli 1619, indleveredes til kancelliet af Semps ingeniørkollega Abraham de la Haye. Det hedder her: »På kans­ lerens befaling har jeg underskrevne været på Amager for at be­ sigtige det, som er gjort ved den nye by. Angående kajdiget, som er lagt derom, er mere end 4/5 færdigt, og volden eksklusive kaj­ digerne er for de 2/5’s vedkommende færdig. Ved kanalen er der endnu kun gjort ganske lidt. Hans Majestæts pladser er for de flestes vedkommende forhøjede, dog ikke til behørig højde«.19 Selv om det i dag kan være vanskeligt at vurdere denne kilde, sy­ nes alt dog at pege i retning af, at Semp er bagefter med sin af­ tale, når volden endnu ikke er halvt færdig, og kanalen knap er påbegyndt; hertil kommer så, at der næppe er mere end et halvt år tilbage af den aftalte tid, samt at 2/3 af totalbeløbet allerede er udbetalt. Sammenholdt med problemerne omkring anlægget af byen ved Bredsted (jvf. p. 18 f.) kunne man måske få det indtryk, at kongen ikke altid har haft lige stor grund til tilfredshed med Semps løfter, men nogen sikker dom i sagen tillader kilderne næppe. Semp Johansens udbetalinger i løbet af resten af kalenderåret 1619 beløb sig kun til 3140 daler,20 og fra 1. januar til 7. juli 1620 udbetaltes der ham kun 1496 daler cour.21 Arbejdet er såle­ des gået betydeligt langsommere, efter at Johan Semp selv forlod det. Fra juli 1620 forsvinder Semp Johansen også fra regnskaberne, og arbejdet synes derefter helt gået i stå. Først det følgende forår kommer det atter i gang, men nu under 26

Made with