HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H der var betydeligt mindre, må især fremhæves den lille holm ved nordenden af den senere Brogade, der ved et stendige var forbun­ det med Revshaleholmen. Herfra var det, færgefarten til Køben­ havn udgik. Syd herfor har der været forholdsvis dybt vand, for her fandtes Grønnegårds Havn, der siden 1556 havde tjent som Københavns vinterlejehavn.0 Et interessant brev - forfattet af en samtidig - skal føje et par enkelte træk til den foregående be­ skrivelse af naturforholdene. Det har form som et bønskrift (Sup­ plikation) dateret 5. august 1630 og er skrevet af den senere by­ foged på Christianshavn Johan Lauridsen, der ejede storgrund nr. 30 (Kort I I ’s nummerering). Selv om han har rigelig grund til at »smøre tykt på«, er det vel næppe helt uden hold i virkelig­ heden, når han hævder, at der på hans grund, der lå ved eller på stranden, var henved tre alen vand, da han begyndte opfyldningen, ligesom det senere sommetider om vinteren er »så højvande«, at man næppe tør vove sig udendørs »en drik fersk vand at hente eller et stykke brød«.7 En fransk rejsende noterer i 1629, at der på Christianshavn er fyldt med moradser, og at man overalt må bygge på pæle.8 I forbindelse med byanlægget kan disse naturforhold anskues ud fra to synsvinkler, nemlig ingeniørens og byplanlæggerens. For byplanlæggeren Johan Semp må opgaven at lægge en by her have været taknemlig; her var næsten ubegrænsede muligheder for ham til at udfolde sig frit - ingen på forhånd hæmmende eller hin­ drende bebyggelse at tage hensyn til og ingen tidligere befæst­ ning, som nyanlægget skulle indarbejdes i. Kun Revshaleholmens højeste punkt9 synes at have været forudbestemt til torveområde, hvilket blandt andet fremgår af begge projekters centralt placerede torv. Anderledes forholdt det sig unægtelig for den udøvende inge­ niør; området var her for en stor dels vedkommende lutter vand, og den holm, der skulle være basis i hele anlægget, var både

24