HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E et rent tilfælde, sporer man alligevel en sammenhæng mellem disse to fundationsbreve: Nøjagtig samtidig med, at et projekt med iooo små grunde definitivt forlades, grundlægges kirken til et område af fuldstændig samme karakter lige i nærheden.36 Konklusionen må da være, at Christian IV i første omgang op­ gav den så stort anlagte bådsmandsby på Christianshavn og i stedet satte fuld fart på opbygningen af et mindre område på selve Hol­ men til sine bådsmænd. Imidlertid opgaves tanken om en sådan større bådsmandsby ikke, og da Skipperboderne i det lange løb havde for ringe udvidelsesmuligheder, fandt hele bådsmandspro­ blemet sin endelige løsning i det senere Nyboder.3' Efter at der på den nordlige del af Amager over for den gamle by 1 6 1 6 havde været planer om en hollænderkoloniby, og 161 7 formodentlig har været tænkt på en bådsmandsby sammesteds, var de teoretiske spekulationer ovre. Kontrakten af 7. december 1 6 1 71 havde som grundlag et af kongen approberet nyt projekt - en »afridsning«, som i dag desværre er forsvundet.2 Til gengæld findes der fra den nærmeste eftertid ikke mindre end to andre kort over Christianshavn,3 der synes at svare ret nøje til den afrids­ ning, der lå til grund for overenskomsten af 7. december.4 Semps forpligtelser i denne kontrakt falder i ni punkter: (1) Der skal graves en grav rundt om, som skal være fire alen dyb og 44 alen bred oventil. (2) Der skal lægges et sådant fundament til volden, at denne kan være fri for vand —også til strandsiden. (3) På denne grundvold skal den egentlige vold med bastioner lægges; på begge sider af stranden skal anlægges to halvbastioner, på begge sider af porten ud til Amager de to eneste helbastioner, samt ende­ III. DET ENDELIGE PROJEKT OG DETTES GENNEMFØRELSE

21