HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H jektet skal snarere ses i forbindelse med kongens centraliserende flådepolitik, som tidligere er blevet nævnt i forbindelse med udbyg­ ningen af søarsenalet (p. n ) . Til at effektivisere den danske flåde hørte også at råde over mandskab, der kunne gøre tjeneste med øjeblikkeligt varsel, og forskellige forordninger og forholdsregler fra kongens side i årene efter 1610 lader ane, at kongen omgikkes med planer om at skaffe flådens bådsmænd fast bolig i Køben­ havn hele året.29 Det synes da i høj grad rimeligt at antage, at Christianshavns- projektet af september 161 7 med de 1000 ens smågrunde er et ud­ kast til en sådan bådsmandsby.30 Bådsmandsbyen blev imidlertid ikke lagt på Christianshavn, men på Bremerholm - under navnet Skipperboderne - netop i årene efter Kalmarkrigen. Disse boders bygningshistorie er iøvrigt meget dunkel.31 Selv om der findes en befaling fra 1614 om, at der skal opføres 50 boder i to etager her,32 synes dog oplysninger fra årene kort før 1620 at tyde på, at den egentlige bebyggelse først kom i gang nogle år efter 1614. 1620 betegnes boderne således som nybyggede, 33 1619 hedder det, at de er delvis beboede, og endelig angiver et register fra 1626 ialt 12 1 våninger.34 Dertil kommer endelig, at grundlæggelsen af såvel Holmens kirke som menighed først fandt sted 161 7, hvilket vel må betragtes som et af de første sikre indicier i retning af fast beboelse på Holmen. Særlig interessant er det, at dagen for stiftelsen af Holmens me­ nighed - i hvilken forbindelse det pålagdes alle kongens skibsfolk, kaptajner, skippere, styr- og bådsmænd samt alle andre, der havde deres arbejde på Holmen, at bruge kirken i den gamle smedie som sognekirke, - var den 7. december 161 7 . 35 For netop denne dag sluttedes også den endelige kontrakt om anlæggelsen af Chri­ stianshavn efter et nyt projekt, hvorved september-projektet måtte betragtes som bortfaldet. Selv om datosammenfaldet kunne være

20