HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968
J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G har haft lejlighed til at konstatere bygningsrester, og blandt de mest interessante var således en munkestensmur under Bøgelund- Jensen på Rådhuspladsen, hvor det har været muligt at påvise muren i en dybde af 4 meter hvilende på store kampesten. Trap petårnet til Kong Hans’ vingård i Vingårdsstræde har også været blandt de mere spændende bygningsrester. Der er indgået mange fine ting til samlinger af jordfund i de senere år. En henvendelse fra Københavns belysningsvæsen gav store mængder fra slutningen af 1700-tallet. Under en nedgrav ning til en transformator i en gård i Lille Kirkestræde no. 6 havde man ramt fundamentet til en gammel skorsten. Fundamentet var blevet fyldt med forskellige ting, hvoriblandt der lå store mængder af glas, porcelæn, fajancer og lertøj. Glassene synes at være fra Nøstetangen eller en anden af de norske fabrikker, fajancerne var fra Kastrup, Slesvig, Rendsborg og andre af de mest kendte fa brikker. Porcelænet var fra Kina fra slutningen af 1700-tallet eller dansk fra samme periode. Det så ud til, at alle tingene var gået i stykker samtidig, og man kan jo gætte på, at der er væltet et skab under bombardementet i 1807 og indholdet er blevet knust. Det knuste er så sammen med andet blevet smidt i skorstens fundamentet. I museets samlinger er der et stykke af et ligklæde fra begyndelsen af 1700-tallet. På klædet er der trykt bogstaverne K . O.A.C.S. Et lille alabastsignet i samme montre bærer de samme bogstaver. I det omtalte skorstensfundament lå der et stempel med en stempelpude fastrustet på. Da vi fik klumpen skilt ad, havde stemplet de samme bogstaver, som må udlægges som Kongelige Octroyerede Asiatiske Compagnies Sigil. Alle de her ovenfor nævnte ting udgjorde en del af udstillings materialet i årets jordfundsudstilling, som efterhånden er ved at blive et regelmæssigt indslag i museets udstillingsprogram, og er blevet besøgt af lige ved 8000 gæster.
190
Made with FlippingBook