HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

K Ø B E N H A V N S K E J O R D F U N D 1 9 6 6 - 6 8

A F JØ R G E N A H L E F E L D T - L A U R V IG

I disse år, hvor der stadig bliver foretaget et større antal nedriv­ ninger i den indre by, og hvor man almindeligvis ikke har haft kældre under bygningerne, har der været meget at gøre for By­ museet, både før og efter nedrivningerne. To steder, som lå i nærheden af hinanden, var gravningerne på Illums grund på Strøget, og Magasin du Nords grund på hjørnet af Bremerholm og Vingårdsstræde. Begge steder havde vi held til at få både bygherre, ingeniører og arbejdere interesserede, og dette var utvivlsomt medvirkende til, at vi opnåede så gode re­ sultater. Hos Magasin fik vi taget en meget fin træbrønd op fra omkring 1520. Brønden, som var helt af træ med bundramme, hjørnestolper, karmtræ og alt, hvad der skulle være, blev sendt til konservering på Nationalmuseet, idet vi håber at finde en god plads til at få opstillet den på Bymuseet. Der findes ikke noget tilsvarende her i landet. Det var småt med fund i selve brønden, men nogle fine lertøjsting, som synes at stamme fra Holland, lå knust i bunden. Også hos Illum havde vi held til at få arbejdsro til at grave en brønd ud. Denne brønd var fra 1500-årenes midte, og der var et utal af tabte ting i den. Disse ting kunne samles og udgjorde en del af Illums udsmykning i vinduerne i jubilæums­ dagene. Kunstmaler Sven Hauptmann hjalp Bymuseet med denne interessante opgave, hvor der med uendelig forsigtighed blev gra­ vet ned gennem de skår- og mudderfyldte lag. Da stedet skulle cementeres til næste dag, måtte der graves i 14 timer, og trods det at der blev gravet ved kunstigt lys en del af tiden, blev de fundne

Made with