HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

J O H N E R I C H S E N ningsmand med talrige tillidshverv; offentligheden kendte ham dog bedst som forfatter til adskillige skuespil, som bl.a. opførtes på Det kongelige Teater. Stykkerne var alle i den lettere genre, præget af vid, satire og københavnerjargon. Benzon var rundet af en god borgerlig og frisindet slægt, en mand, der havde sin sam­ tids øre og banebrydende på mange områder. Gennem sit erhverv og sine mange interesser kom han i kontakt med mange menne­ sker inden for vidt forskellige grene af samfundet. Han var tillige lidt af en mæcen, der stiftede flere legater, bl.a. et, der hvert år skulle uddeles på Georg Brandes’ fødselsdag. Det kan derfor ikke undre, at Benzon var i stand til at pryde sin stue med portrætter af en venne- og omgangskreds, udplukket blandt notabiliteterne i skandinavisk kunst- og åndsliv. A f de 35 portrætterede skal her nævnes malerne Viggo Johansen, Herman Vedel, Erik Henningsen, Julius Paulsen, Kristian Zahrtmann, P. S. Krøyer og Lauritz Tuxen. Flere af disse og andre malere er repræsenterede med selvportrætter, ofte replikker af tidligere ar­ bejder, f.eks. er Tuxens selvportræt identisk med det fem uger før malede portræt, der hænger på Skagens Museum. A f forfat­ terne kan nævnes Sophus Schandorph, Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson og Georg Brandes. Lidt udenfor falder polar­ forskeren Knud Rasmussen, som Herman Vedel har kopieret efter sit maleri på Frederiksborgmuseet. Endvidere er der xylograf Hendriksen, museumsdirektør Pietro Krohn og komponisten Ed­ vard Grieg.3 22 af de 35 malerier er signerede og en del tillige daterede. Ifølge dateringerne er portrætterne malet mellem 1890 og 19 12 . Der er altså tale om en frise, der er blevet øget med årene, ligesom det var tilfældet på Brøndums hotel i Skagen. Ideen til por­ trætfrisen dér var undfanget af Krøyer i 1883 efter fransk for­ billede.4 Der er ingen tvivl om, at Otto Benzon har villet efter-

182