HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

S T E F F E N L I N V A L D Men også på andre områder har Bymuseet deltaget i jubilæums­ arbejdet. For utallige forretninger og institutioner var det rådgi­ vende med hensyn til valg af billedmateriale og genstande til brug for de småudstillinger, de hver for sig foranstaltede om det kvarter, i hvilket de er beliggende, ligesom museet også deltog i det for­ beredende arbejde til den store jubilæumsudstilling »København før og nu« i Bellacentret. Som tidligere har der også i de forløbne år været vist film i museet, bl.a. BP ’s film om »København«, der var en jubilæums­ gave til kommunen. Til Bymuseets mest betydningsfulde erhvervelser hører en akva­ rel af C. W. Eckersberg »Parti fra Amagertorv set mod Hellig­ ånds Kirke« 1809, der er blevet købt på auktion hos Bruun Ras­ mussen. Ikke blot er det i kunstnerisk henseende et meget værdi­ fuldt billede, der i tidsmæssig henseende slutter sig til museets akvareller af de fire byporte, men også topografisk giver det et udmærket indtryk af kirken og dens nærmeste omgivelsers da­ værende udseende, ligesom det på en fortrinlig måde belyser det københavnske gade- og folkeliv efter bombardementet 1807. Et smukt maleri af A. Hunæus fra 1855 med tre børneportrætter af slægten Seidelin fra Amagertorv er testamentarisk skænket museet af frk. Inger Hjort ved direktør Bagge, A/S Seidelin. Historisk nok så interessant er dog den frise på 35 portrætter af skandinaviske kunstnere, videnskabsmænd etc., som museet gennem højesteretssagfører Henrik Bache har modtaget af ar­ vingerne efter fru Ellen Kunwald, der i 1901 blev gift med apo­ teker Otto Benzon. A f frisen, der var anbragt i villaen Kristiania- gade 1, har den unge kunsthistoriker John Erichsen foretaget en undersøgelse (se s. 18 1) . Fra samme periode - årene omkring århundredskiftet - er et fornøjeligt maleri af Osvald Nilson fra 1907 af stambordet i den 178

Made with