HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

S T E F F E N L I N V A L D forskelligartede karakter fra tiden omkring 1880 op til vor egen tid, belyst ved hjælp af genstande og billeder som f.eks. Erik Hen- ningsens berømte maleri af »Jul på Østergade 1890«. Interessant var også udstillingen af »Københavnske jordfund gennem århundreder«, der undtagelsesvis var henlagt til stue­ etagen, hvor de mangeartede genstande: kakler, jern- og læder­ sager samt porcelæner og fajancer kunne ses på baggrund af de billeder af byen, de tidsmæssigt hørte sammen med, hvad der na­ turligvis bidrog stærkt til at fremme forståelsen af dem. I anledning af Københavns 800 års jubilæum i 1967 afholdtes fra slutningen af marts til 1. maj en fotokonkurrenceudstilling: »Københavns ansigt«, hvortil Københavns kommunes kulturfond havde bevilget 7000 kr. til præmier. Udstillingen, der omfattede de tre kategorier: sort-hvide papirbilleder, farvepapirbilleder og farve-dias, blev besøgt af henved 10.000. Bortset fra de indsendte farve-dias skulle de øvrige billeder overgå til Bymuseet, som deri­ gennem er kommet i besiddelse af et værdifuldt billedmateriale fra nutidens København. Fra 2 .-11. juni afholdt Københavns Philatelist Club sin 80-års jubilæumsudstilling »Hafnia 1967« i Bymuseet, medens museets gæster i juli og august havde lejlighed til i festsalen at betragte de mange sjældne og smukke gaver, som byen i anledning af ju­ bilæet havde modtaget. I årets slutning havde magistratens 4. afdeling fået stillet festsalen til disposition til afholdelse af en in­ teressant udstilling, der under titlen »Træk af Københavns frem­ tid« ved hjælp af arbejdsmodeller, bl.a. af det indre København, af det indre Nørrebro, af et boligområde omkring Saxogade, af Bispeengen, af Søringen og af Amager viste, »hvorledes byen kan komme til at se ud på grundlag af det byplan-arbejde, som for tiden er i gang«. Udstillingen vakte da også den store opmærk­ somhed, som den med rette gjorde krav på. 176

Made with