HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

Z E L I A N. A N D R U P redt op midt på issen og der bundet i hestehale med en stor silke­ sløjfe i kjolens farve, mens resten af håret hang frit ned. Jo læn­ gere og tykkere det var, jo mere blev det beundret - især af ven­ inderne! Drengene interesserede det vist ikke ret meget. Nogle få piger havde et smukt fald i håret, enkelte fik det endda ordnet i proptrækkerkrøller, hvad alle fandt særdeles smukt. En af mine klassekammerater havde et langt askeblondt hår. I grunden var det smukt, men det var ganske uden fald - så dødt som en dør­ stolpe. Da hun kom til mit bal, var vi alle nær ved at tabe øjnene ud af hovedet. Håret stod som en sky omkring hende, omtrent som på billedet af »Bustepeter«* i »Den store Bastian«. Vor Herre bevares, hvor så hun ud! Selv var hun stolt som en spanier over sin flotte frisure. Den var skam også dyrekøbt. Hendes mor havde flettet håret i legio af tynde jernhårde fletninger. De blev stænket som andet vasketøj, og derefter måtte pigebarnet lægge sig på knæ ved et strygebræt, mens de talrige fletninger en efter en blev presset og strøget. Først når hun havde fået balkjolen på, blev fletningerne løst op og frisuren ordnet. Resultatet var som sagt mildest talt —forbløffende! Men opsigt gjorde pigen sandelig på ballet, så hvis det var hensigten, blev håbet opfyldt i rigt mål. I dag er hun ca. 80 år, og hendes hår gør hende megen be­ kymring. Der er næsten intet tilbage af den fordums pragt. Ak j a ! Sic transit gloria mundi!

*Den tyske »Struwwelpeter«, der i danske udgaver kaldes »Fugleskræmsel«. Red. anm.

1 7 4