HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

E R I N D R I N G E R slags vin; rødvin og hedvin til desserten. Til ballerne begyndte man med lidt smørrebrød. Her optrådte det sære lukulliske påhit »koøjne«. Det var smurte mariekiks med hårdkogt æg og en ansjos lagt om blommen. Og sandwiches - rugbrød og franskbrød lagt sammen med skiftevis tunge, leverpostej, skinke og karse skåret ud i firkantede stykker. Den efterfølgende varme ret var meget ofte forloren skildpadde eller dyreragout, men sjældent en regulær steg. Den fik man derimod ved »middagen«. Desserten var ofte is; særlig ved børneballerne. Her var drikkevarerne af­ brændt rødvin eller biskop, mens de voksne fik ren rødvin til ballerne. Tarteletter eller krustader med fyld - ofte skinke -j- ærter -j- gulerødder var næsten stående ret ved børneballerne lige­ som is til afslutning; derimod ikke appelsinskiver neddrysset med sukker. De optrådte som forfriskning mellem dansene, sammen med sodavand, som heller ikke kom på bordet ved spisningen. Ved bordet præsiderede mine forældre, ligesom min mor trofast holdt ud i balsalen hele aftenen. Det var ganske utænkeligt, at der kunne komme ungdom i hjemmet, når forældrene ikke var til stede. Sidste halvdel af ballet gik på ganske samme måde som den første, kun cotillonen var noget for sig selv. Her var rig anledning for værtsfolkene til at udfolde hittepåsomhed og for gæsterne til konkurrence og jalousi; når en herre eller dame blev overvældet med ordner eller buketter, mens andre stakler intet fik. Den gode og opmærksomme værtinde sørgede derfor altid for at have lidt i baghånden, som gennem husets sønner eller døtre kunne deles ud til de af skæbnen forfordelte. Det var alt for flovt at komme hjem uden at have fået del i cotillonen —og det stod jo heldigvis ikke på ordner og buketter, hvem man havde fået dem af. Et andet træk ved de voksnes baller var, at den opførende ka­ valer somme tider beordrede »kæde«, og så tog alle hinanden i hånden, og anført af ham »løb« hele styrken i fuld fart gennem

171