HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

Z E L I A N. A N D R U P I unge af i dag skulle have set en française! En dans hvori hele ballet deltager med de morsomme ture, hvor snart alle de lysklædte damer samles på den ene side og herrerne overfor på den anden for i næste øjeblik at mødes i møller med damerne yderst som brogede kronblade i kæmpeblomster med sort hjerte. Eller de slynger sig kunstfærdigt ud og ind imellem hinanden i maleriske, regelbundne figurer. Jeg tror, der danses en française i sidste akt af »Elverhøj«. Det er vist nutidens eneste chance for at se den smukke dans. Men så ser man den også i renkultur. Og les lanciers! Den har man dog vist en erindring om! Den er både fornøjelig og dekorativ, ikke sandt? Ja , jeg tror sandelig, at den er ved at komme på mode igen! Det glæder mig virkelig. Menuet derimod har jeg sjældent eller aldrig danset ved pri­ vate baller. Den er for højtidelig. Den kan også studeres på Det kongelige Teater i »Elverhøj«. Når 2. vals var danset, gik man - under ledelse af den op­ førende kavaler - atter i polonaise - ind i spisestuen. Her var dækket op ved småborde til 6 à 8 personer. Rummet var oplyst af en glaslysekrone, hvori var indlagt auerbrænder. De kølige, pastelblå vægge og de lyse birketræs-møbler gav hele sceneriet et let og festligt præg i modsætning til dagligstuens tunge hygge. Hvad man fik at spise? Ja , det afhang i nogen grad af, hvad indbydelsen havde lydt på. Hvis der var inviteret til: »middag med dans«, fik man en middag, så nogenlunde efter de gængse former; d.v.s. to varme retter, f. eks. en fiskeret (ofte fiskefars i rand med fyld) eller lig­ nende, en kødret og en dessert. Man kom jo også et par timer tidligere til »middag med dans« end til almindeligt bal, der be­ gyndte ved 20 tiden. Børneballer dog kl. 19. »Middag med dans« var altså en lille tand finere end bal. Til »middag« fik man to

170