HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

i

Z E L I A N. A N D R U P

både polka, mazurka, vals m. m. under en »vals«), française, 2. vals, borddans, 3. vals, les lanciers, 4. vals. Sommetider forekom også cotillon, der var placeret lige efter borddans. Dette stod på kortets højre side. Venstre side havde tomme linier ud for de nævnte danse beregnede til navnene på de engagerede partnere. Når gæsterne var samlede, blev herrerne opfordret til at engagere damer til aftenens danse. De gik hen til de spændt ventende da­ mer, bukkede flot for de udvalgte og udbad sig den eller den dans hos de skønne, der rødmende kniksede og skrev deres navn i kavalerens kort, mens han skrev sit i damens kort. Det tog sin tid med alle disse inklinationer og skriverier; men fik dog ende, og så kunne man nok trænge til en lille hjertestyrkning i form af en kop te med småkager til. Denne te måtte drikkes stående, hvilket slet ikke er let med hvide glacéhandsker på og ingen borde eller lignende til at stille fra sig. Balkortets forskellige danse blev meget forskelligt vurderede. 2. vals var højest i kurs og kaldtes »sværmevals«; til den enga­ gerede man sin udkårne. Borddans var også en vigtig dans, hvortil man sikrede sig en særlig god dame, hvorimod 1. vals og 4. vals ikke regnedes for ret meget. T il hver dans valgtes en opførende kavaler. Den herre, der skulle »åbne ballet« —alias opføre 1. vals, var almindeligvis husets ældste søn eller den ældste datters herre. Han klappede i hæn­ derne og bad herrerne inklinere for deres damer og stille sig op i række. Derefter gik han —med sin dame - i spidsen for hele kor­ tegen ind i balsalen, min fars store kontor. Her strålede lysene i den drejede trækrone og fra lampetterne på væggene. Gulvet var i forvejen behandlet med udsnittet stearin, for at dansen kunne gå lidt lettere. Alle møbler var flyttet ud mod væggene, og i et hjørne sad »Sorte Hartmann« ved det opretstående klaver —denne sort-beskæggede herre var et absolut nødvendigt led i ethvert

168