HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

Z E L I A N. A N D R U P engang tobak. De generte og ulykkelige unge mennesker sad på kanten af stolene og vred deres handsker, mens der »konver­ seredes« om de sidste teaterstykker, skuespillerne, rejser o. 1 . En naturlig samtale om dagen og vejen eller lidt opmuntrende gossip om fælles bekendte hørtes aldrig ved sådanne lejligheder, - skønt der ellers nok kunne sladres ret kraftigt. Selve baldagen, når pigebørnene skulle pyntes, kom en dame- frisørinde, som »satte hår« på hele familien efter tur - men kun på de voksne. På hver af pigebørnenes seng havde Marie lagt stadsen frem. Først en ulden undertrøje, så en linned chemise kantet med festons, og så det uundgåelige stramme korset. Der­ næst uldne underbenklæder og linned-benklæder, der bandtes om livet med bændler. Først forsiden med bindingen bagpå, så bag­ klappen med sløjfen foran på maven. Også benklæderne var med festons og mellemværker. Så underskørt og et eller flere stivede skørter med flæser og festons og til sidst et underliv, der dækkede korsettet, hvis der da ikke hørte underkjole til baldragten. På benene havde man inderst et par meget tynde, hvide uld­ strømper og over dem hvide svikkelstrømper i bomuld. Silke­ strømper var vist endnu ikke i brug. Jeg mener at huske, at skoene var sorte eller overtrukne med silke i kjolens farve - men er ikke sikker på det. Balkjolen kunne være af silke eller tyl. Ofte bestod den af en nederdel af blondestof og dertil et stramtsiddende atlask liv, der gik spidst ned for og bag. I sæsonen 1893-94 havde de tre ældste søstre ens balkjoler, men i forskellige farver, Augustas var blå, Berthas lyserød og Valborgs grøn. Halsudringningen, enten firkan­ tet eller rund, var gerne kantet af en bred blonde, der lå udover det lille pufærme. Over hver skulder lå ofte en bred flad sløjfe af moirésilkebånd. Halsbånd og armbånd var del af toilettet ligesom de lange handsker og viften. 166