HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

Z E L I A N. A N D R U P ladeis værdsat af børnene. Prinsessebudding og diplomatbudding var vi ikke så begejstrede for, men »tutti-frutti« var dejligt. Frugt­ salat, også kaldet »abemad«, kendte vi ikke. Til desserten var der ofte småkager; marengs og nogle dejlige, lette pleskner, som jeg ikke mindes at have set i mange år. Middagen sluttede med frisk frugt efter årstiden. Den stod på bordet i et par høje krystalskåle med forgyldte kanter, en sølv­ bryllupsgave fra 1893. Jeg har dem begge, men overdelen til den ene er desværre erstattet med en skål af senere oprindelse, som slet ikke kan måle sig med den originale af svært krystal med brede slibninger. Det var altså intet under, at der var travlt i køkkenet i et par dage, når en sådan middag skulle stables på benene. Allerede når jeg kom hjem fra skole, var mine private cirkler forstyrrede. Entreen var ryddet for familiens overtøj, og følgelig måtte jeg ikke hænge tøj og skoletaske på den sædvanlige plads, det skulle ind i et af sovekamrene. Mine trin lød ubehageligt gjaldende i den tomme gang. I dagligstuen var der pinligt »ryddet op«, og løberen, som til daglig lå fra entredøren til spisestuedøren, var fjernet. Portiererne til kabinettet var trukket for, og her var der »frisørsalon«. Der lugtede vammelt af varme krøllejern og par­ fumeret hår, når man nysgerrigt stak næsen indenfor. Min mor og de voksne søstre kom derind efter tur, for at få håret ordnet og sat op af frk. Meyer. Hun var næsten lige så uundværlig til de store fester som pianisten »Sorte Hartmann« til ballerne, og hun måtte bestilles længe i forvejen. I spisestuen var der heller ikke til at være; der var dækket op i hesteskoform til en ugudelig masse mennesker. Midt på hovedbordet stod det smukke plateau af engelsk plet med den store tilhørende plet­ terede vase fyldt med blomster. På plateauets blanke bund var

1 5 8

i