HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968
E R I N D R I N G E R til med rom, kærnemælkssuppe med bunker af rosiner til formad og derefter kød eller fisk. Det kunne være kogt torsk eller rød spætte eller stegte sild eller rødspætte. Undertiden fik vi - til min rædsel — klipfisk. Den serveredes dog med mange formildende omstændigheder såsom små kogte skalotter, hakket hårdkogt æg og tomater, når de fandtes. Så gjaldt det om at snyde sig til et mikroskopisk stykke klipfisk, som man druknede i en strøm af smeltet smør og derefter begravede under et bjerg af kartofler, tomater, løg og hårdkogt æg. Kødretten kunne være kogt okse bryst. Min far var en stor ynder af kødsuppe, og vi fik det ofte. Min mor havde megen sans for god mad, og hun havde til fulde løst hemmeligheden ved den gode kødsuppe, nemlig at der skal et ordentligt stykke kød i gryden. Deraf fulgte, at kødretten ofte var kogt kød i peberrodssauce, hachis, aubain eller biksemad. Des uden optrådte koteletter, bøf, medisterpølse, frikadeller o.l. Gemyse forekom ret sjældent om vinteren og bestod mest i stuvet hvid kål, rødkål og spinat, når den kom frem. Det har nok ligget i luften i klunketiden at stuve alt muligt i mælk. Grønærter (når det skulle være fint), gulerødder, ja endog makaroni af den tykke klodsede art med et hul helt igennem blev serveret i en tyk mælke- stuvning. Det var noget slemt melpap og absolut ikke anbefalelses- værdigt! Det er en herlig overraskelse særlig en vinterdag efter lang farten ud til GI. Kongevej ved hjemkomsten at lugte den kryd rede duft af hvidkålssuppe eller gule ærter, ikke alene fordi jeg kan lide den mad, men også fordi der vanker pandekager eller æbleskiver bagefter. Allerbedst var dog efter min mening æble ringe (dyppet i krustadedejg, kogt i fedt og overstrøet med suk ker). Dessert fik vi almindeligvis ikke til hverdag og ingenlunde altid om søndagen.
*53
Made with FlippingBook