HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

Z E L I A N. A N D R U P ellers skulle have været. Efter seletøjet kommer uldbukserne. De er lækre og dejlig varme; min mor strikker dem selv af fint, hvidt garn, og de sidder så godt med deres stramme ribbebort for bene­ ne, helt retstrikning i selve buksen, der var syet med et godt stort spjæld. Ribbebort foroven med huller til elastikken. Dem var der aldrig vrøvl med. Så hopper jeg ud af sengen, nu bagdelen er behørigt garderet, og fortsætter processen stående ved stolen. Hvi­ de bukser fint udsyede i linned med små læg, ofte tre sammen, og festons for benene, samme konstruktion med forklap og bag­ klap og to sæt bindebånd som Maries. De var mindre pålidelige end uldbukserne, for det kunne jo ske, at et af de fire bændler gik af, og så var det svært at tøjre forklappen med bagklappens bånd eller vice versa. Klokke af hvidt bommesi, vaffelmønstret på retten og loddent på vrangen og stift som en ulykke. Derover skør­ tet, som nu i vintertiden er af mørkt tøj i retning af militærklæde syet med bred linning og tungt som en brosten. Jeg tænker med et suk på sommerens dejlige, lette, broderede skørter af hvidt lin­ ned! De sorte støvler med tunger, een for hver knap og to særlig store tunger som afslutning foroven knapper jeg henne ved Maries bord, hvor støvleknapperen med benskaft har sin plads. Jeg elsker mine støvler; de er flotte, synes jeg. De bliver også syet til mig, og det er sjovt at komme til skomageren og få taget mål med denne tingest, der har ligesom en lille slæde, der kører hen og viser fodens længde. Min mor vælger selv skindet ud, så de kan blive rigtig fine og lækre. Nu er servanten ledig, og jeg går hen at vaske mig. Det går rask, for oftest er det kun ansigt og hænder, der får en omgang. Min mor har af hensyn til børnenes teint, som hun er meget øm over, forbudt sæbe i ansigtet. Hals og arme sæbevaskes, men kun på speciel opfordring fra Marie. Så børstes der tænder over slumpespanden. Det sker kun T44