HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

E R I N D R I N G E R vi på dette felt med juletræspynten ret frie hænder. Forældrene blandede sig ikke i vore påhit. Vi fandt æsker af forskellig størrel­ se og form frem, og dem overklistrede vi med kulørt papir eller guldpapir og pyntede dem med glansbilleder. Men vi kendte ikke til at lave roser og andre blomster af silkepapir, således som mine egne børn har gjort. Glasfugle, trompeter og kugler var forbudt; mine forældre var bange for, at vi skulle skære os på dem. Vi svinede herligt med guld- og sølvbronze, som blev smurt på alver­ dens ting og mindst på de ting, hvor det skulle være, f.eks. val­ nødder og grankogler, men så meget des mere på borde og stole og os selv. Bortset fra de brune kager, hvis dejg i lange tider stod på fade på spisekammerets højeste og desværre absolut utilgængelige hylde, kan juleforberelserne i køkkenet ikke have strakt sig over ret lang tid. Der blev bagt en bunke kager, vanillekranse, jødekager, koren­ dekager, klejner og andre slags. Arterne varierede i nogen grad fra år til år, men de brune kager med en (hel!) mandel i midten, vanillekransene og klejnerne var faste gennem tiderne. Nogle år blev der bagt pebernødder, men de forsvandt igen af programmet. De duede kun til at spille om, fik prædikatet »noget kedeligt, tørt kram«, hvorefter de beskæmmet trak sig tilbage. Formkager og store kager som »julekage« og »søsterkage« bagte vi ikke hjemme. Vi købte dem hos bageren, særlig »julekage« til glæde for min far. Julegaverne, som hver især fabrikerede eller købte efter sit eget hoved, var ganske anderledes beskedne end senere tiders. Hvert barn fik et stykke legetøj, en dukke, en farvelade, tinsoldater eller sådan noget, men aldrig »bløde pakker« med beklædningsgenstan­ de. Dette fornuftige synspunkt var vi vore forældre taknemmelige for, når vi hørte om kammerater, som til jul fik strømper, hårbånd, trøjer o.l. V i syntes, det var et sjofelt snyderi af forældrene, som 133