HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E lader indrette og bygge egne huse i overensstemmelse med deres behag og lejlighed, eller eventuelt må de tilhandle sig og købe de huse, der allerede er bygget dér af andre, og som er dem tjen­ lige . . .«. Desuden lovedes religionsfrihed, samt otte års frihed for alle former for skat.22 Resultatet af disse bestræbelser er uvist, men man har antaget, at der i den følgende tid er immigreret et ret stort antal nederlændere til den danske hovedstad.23 Selv om de fleste af kompagnierne og industriforetagenderne brød sammen på grund af økonomiske vanskeligheder under og efter Kejserkrigen, havde København dog opnået en absolut og uomtvistet førerstilling på det økonomiske område i forhold til de øvrige byer i landet.24 At der allerede i tiden før Christianshavns grundlæggelse har været planer om og projekter til Københavns udvidelse, er der næppe nogen grund til at tvivle om. Kongen købte 1606 store grundarealer nord og nordøst for den gamle vold, og der foreligger desuden et projekt til en udvidelse af den gamle by mod nord, der efter alt at dømme må høre hjemme i denne periode.20 Hvorfor planerne om en udvidelse mod nord af den gamle by ikke blev til noget, vides der intet sikkert om. Mange forhold kan her have spillet ind - f.eks. nybefæstningen af den gamle voldring mod land, der snart var i fuld gang. Det blev nu Amagers nordside, der blev genstand for den største interesse i den følgende tid. II. CHRISTIANSHAVN S-PLANER 1616 OG DET ÆLDSTE CHRISTIANSHAVNS -PROJEKT 1617 Interessen for en udvidelse mod syd af den gamle by, på Amager­ siden hører vi - interessant nok - første gang om i forbindelse med en instruktion (memorial) fra 1616 til den betydelige, iøvrigt fra Nederlandene stammende, københavnske storkøbmand Johan

c