HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

K R I S T I A N H V I D T bud, ligesom og den overhaandtagende Pidske-Smelden ved Kane- Kiørsel i Stadens Gader og paa dens Grund, er en mod den offentlige Sikkerhed stridende Uorden.«19 I 1860’eme blev man igen interesseret i orden og system i gadetrafikken. Efter at København i 1863 fik en ny politiordning, som i sine hovedtræk endnu er gældende, udsendtes i januar 1869 en »tidssvarende« politivedtægt for København, som i kapitel 3 og 4 indeholdt noget, der kunne ligne en moderne færdselslov.20 Derefter blev alle tidligere færdselsforordninger tilbage til 1685 højtideligt ophævet.21 For landets øvrige købstæder udarbejdede Justitsministeriet en standard-politivedtægt, og disse blev i løbet af 1869-70 stadfæstet af byrådene med de små forandringer, som de lokale forhold nødvendiggjorde. Men endnu var der ingen samlet færdselslov for hele landet. I byerne gjaldt de lokale politivedtæg­ ter, på landeveje vejforordningen af 1793 —og i skovene et tredie sæt færdselsregler for køretøjer.22 Men i løbet af årtierne omkring århundredskiftet ændrede trafik­ ken som bekendt karakter. Først dukkede cyklisterne op, kaldet bl.a. henholdsvis velocipedanter og velocipetriner. Allerede fra 1869 blev de »saakaldte »Velocipeder«« ikke tolererede på fortove, men i 1883 blev det de vovemodige medlemmer af Dansk Bicycle Club tilladt at befare nogle spadserestier i Østre Anlæg for at øve sig, men kun før kl. 9 om morgenen.23 På hele Strøget fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen måtte de under ingen om­ stændigheder vise sig.24 Siden dukkede de første frygtindgydende automobiler op, og med dem den første egentlige færdselslov af i 903 j 2° der siden jævnligt er blevet revideret og udvidet i takt med de stadig større mængder af biler, der unægtelig kører uma- neerlig fast - ingen tænker mere på at overholde reglen om et såkaldt lidet lonte-trav.

128