HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

K R I S T I A N H V I D T høyre Side af Broen tæt op til Arbeids- og Bønder-Vognene. Paa Jord-Veiene, som ere ved Siden af Steenbroen, maae ingen kiøre, men samme bliver allene for Ridende og Gaaende med eller uden Byrde, som dog og maae holde sig paa høire Side.« Men dette gjaldt altså kun for de københavnske udfartsveje - der skulle endnu gå tretten år, førend en rimelig færdselsordning blev gennemført i resten af Danmark. Det skete med den betydnings­ fulde vej-forordning af 13. december 1793. Det hedder her i § 89 : »Naar 2 Vogne møde hinanden paa Vejen, bør enhver holde til sin høire Side. En tom Vogn bør vige for en belæsset, og for en Karet, eller Chaisse; og enhver skal være pligtig at vige af Vejen for Posten og Postillioner, naar disse blæse i Posthornet.«15 Medens 1700-tallets administration havde skabt - i hvert fald for Københavns vedkommende — et sæt af færdselsregler, der gjorde det lettere at afvikle trafikken, var tiden fra 1793 og helt op til 1869 mærkelig fattig på færdselslovgivning, selv om man kunne vente, at den stærkt øgede trafik i denne periode kunne have gjort det nødvendigt. Man levede videre på forordningen fra 1685, og hvad der tilføjedes hertil, var latterlige småting. Man kan f.eks. nævne plakaten, der forbød trafikanter at gå eller køre på Knippels- eller Holmens bro under disses op- eller nedhidsning,10 eller den, hvori det forbydes at istykkerslå kareter ude på gadernes kørebaner,17 ligesom det også helt op til 1869 foreholdtes køben­ havnerne at holde gedebukke borte fra færdselsårerne.18 Typisk for Frederik V I ’s pernittengrynede landsfaderlighed er en plakat fra februar 18 16 : »Uagtet (vi tidligere har advaret) mod den Uskik af Pidske- Smelden, som den mindre Ungdom . . . kunde tillade sig, er det dog i den senere Tid bemærket, at Adskillige, saavel i Slæder, med og uden Læs, som i Kaner, have handlet mod de givne Lov-

126