HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

K R I S T I A N H V I D T paa Vand og Brød eller Hals-Jernet . . . efter Omstændighederne og Politimesterens Kiendelse, saa straxen uden videre Modsigelse, haver at erlægge.«6 Når dertil kom, at man få dage efter ved kabinetsordre (kan- cellipromemorie af 28. februar 1780) forbød al appel af politi­ mesterens afgørelser til højere retsinstanser i færdselssager, kan man jo uden overdrivelse tale om et færdselsdiktatur.7 Den højtide­ lige lov slutter da også med nogle meget alvorlige kongeord. De udmunder i følgende formaning, som viser, at færdselspropaganda ikke er noget nyt - ordene kunne stort set bruges i dag, udsendt af Rådet for større færdselssikkerhed: ». . . Kongen kan ei andet end med Misfornøielse og Afskye ansee de Menneskers Bestræbelse, som for en Fornøielses Skyld saa gjerne ville blive ved at sætte deres uskyldige Næste i Fare, omendskjønt de have hørt al den jammerlige Ulykke, som paa et Aars Tiid derved er forvold saamange i Byen.« Det lidet tiltalende angiversystem var ikke en midlertidig foran­ staltning i en krisesituation. Det stod ved magt helt op til 1869, dog med den forbedring i en revideret bekendtgørelse fra 18 15 , at der ikke altid betaltes nogen dusør til anmelderen, hvilket vel i nogen grad sløvede folks lyst til at ile til politikammeret og sladre om dem, der ikke kørte i en liden mådelig trav.8 T il glæde for politiet og angivere var nogle år tidligere blevet indført et system, som trives i bedste velgående den dag i dag: indregistrering og nummerering af køretøjer. Det var i begyndelsen af i75o ’eme, at dette blev indført: »Efter Høy Ordre, er forhen Brøggerne, Bagerne, Møllerne, Vognmændene og Hyre-Kudskene, her i Staden, bleven advarede, at have deres Arbeyds-Vogne, og Hyre-Kudskene deres Careter, forsynede med kiendelige Nummere paa begge Sider, for at fore­ komme Vognenes Opbringelse . . . naar Kudskene, eller Kiøre- 122