HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

G A M L E F Æ R D S E L S R E G L E R

var i stand til at måle hastigheder ligesom nu, gjorde man det ved følgende bestemmelser: » i . Maae ingen, enten med sin egen Equipage, med Hyre-Vogn, Chaise, Phaeton, Cariol, Postvogn eller deslige, kiøre sterkere end udi en liden maadelig Trav, ikke paatvivlende, at jo ethvert Her­ skab og andre, som selv holde Eqvipage, alvorligen advare og tilholde deres Kudske og Tieneste-Karle, ikke herimod at forgaae sig. 2. Maae ingen Arbeyds-Vogn, uden Forskiel af Eyere eller Brug, kiøre med Læs uden Fod for Fod, og ledige udi en liden saa kaldet Lonte-Trav.«° Ligesom der indtil i. juli 1966 skulle stå et skilt med »60 km« på større lastbiler, kunne der dengang have stået »Lonte-Trav« på datidens arbejdsvogne. Et dyt-horn havde man jo ikke dengang, og derfor måtte man klare sig med stemmens brug: »5. Skal alle, som enten kiøre eller ride, og see et Menneske for sig, være forpligtede at anraabe samme at gaae af Veyen.« Det må have været aldeles afgørende for Kancelliet at få den nye hastighedsbegrænsning gennemført i 1780, for overtrædelser af loven forfulgtes med en for Danmark sjælden rigoristisk hård­ hed. Værst er det, at der ved loven gennemførtes et officielt system af angiveri, sådan at den, der meddelte politiet om en færdsels­ forseelse, modtog en dusør på ikke mindre end 6 rdl.; og som et særligt raffinement i afstraffelsen var det bestemt, at det var den ulykkelige trafikant selv, der skulle betale dusøren til »stikkeren«. »Og paa det de, som sig herimod maatte forsee, desto uund- gaaeligere kunde blive afstraffede, har Hans Majestæt videre . . . befalet, . . . at den eller de, som nogen saadan Forseelse ved Politie- Cammeret beviislig angiver, derfor skal nyde en Douceur af 6 Rdlr., hvilke den Skyldige, foruden den forhen fastsatte Mulet af 2 Rdlr. . . . samt anden corporlig Straf, som Spansk-Kappe, Arrest

121