HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

K R I S T I A N H V I D T

strenghed ikke står meget tilbage for nutidens. Hvis nogen vil holde ud for en port eller dør: »da skal Kudsken eller Kiøresvenden holde . . . det allernær­ meste ved Husene hand kand, paa det ingen, som vil enten frem eller tilbage, udi Kiørselen eller Gangen der udover skal vorde hindret.« Ligeledes må vognene naturligvis ikke aflæsse deres indhold på gaden, - det skal bæres ind i husene med det samme. Men parke­ ring i egentlig forstand var simpelt hen forbudt i hele byen, eller som det hedder i forordningens § 4: »Ingen, i hvo hand og være kunde, maa lade sin Caross, Ca- lesk, Arbejds-Vogn eller Sluffe staa paa Gaden Nat eller Dag, naar Hestene ere fraspændte.«3 Lige så lidt må Amagerbønderne holde nogen steder i byen, når de har solgt deres varer, men de skal uopholdelig forføje sig fra byen for ikke at lave trafikpropper. Parkeringsbøderne for overtrædelse af denne paragraf er skrappe - 4 rdl. - en formue for almindelige godtfolk. For en stakkels vognsvend var dette omtrent den rene ruin. Anordningen fra 1685 »Om umaadelig Kiørsel og adskillig anden Uskikkelighed paa Gaderne i Kiøbenhavn« blev, hvor vagt den end var affattet, grundvolden for næsten to århundreders dansk færdselslovgivning. Flere gange blev den med truende og forma­ nende kongelige indledningsord indskærpet byens borgere.4 I årene op mod 1780 må det have været særlig slemt med kørselens uskik­ kelighed, for i dette år indførte Kancelliet en skærpelse af 1685- loven, som nok kunne skræmme borgerne. Det store problem var hastigheden. Den gamle forordning foreskrev kun, at man ikke måtte køre »umanerlig fast« (d.v.s. hurtigt), men foreskrev ikke nogen egentlig hastighedsbegrænsning. For at komme uvæsenet til livs måtte man altså præcisere fartgrænsen; men da man ikke

120