HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

G A M L E F Æ R D S E L S R E G L E R me udi Erfaring, hvorledes paa Gaderne her udi Vores . . . Re- sidentz-Stad Kiøbenhavn stoor Uskikkelighed skal forøves, baade med den umaadelig Kiørsel af Vognsvenne, saa og andre Incon- venientzier, som skal foraarsages i en og anden Maade af Bøn­ derne, som her indkommer, . . . have V i allernaadigst for got be­ fundet derom efterfølgende Forordning at lade udgaa.«2 De værste færdselsbøller må åbenbart have været Amagerbøn­ derne, som daglig kom ind til byen for at falbyde deres varer på Amagertorv. For at komme denne uskikkelighed til livs indførte kongen simpelt hen det, som vi nu om dage ville kalde en slags hastighedsbegrænsning: »Maa ingen, som kiører med ledige eller ladte Arbejds-Vogne, kiøre umaneerlig fast paa Gaderne, at syge Folk derover foruroli­ ges og skeer Fortred, saa og Folk og Qvæg derved Skade tilføjes.« Hestevognstrafik var jo i sandhed ikke lydløs - når sådan en arbejdsvogn med to-spand kom i galop hen over de toppede bro­ sten, larmede det vel ikke meget mindre, end når en motorcykel kører for fri udblæsning. Arbejdsvognene var solidere end vore dages biler, og kuskene langt mindre nervøse for skrammer i lakken. Medens nutidens færdselslov ikke behøver en paragraf, der lyder: Det er forbudt at køre ind i hinanden! så var det på Christian V ’s tid nødven­ digt: »Maa og ingen Arbejds-Vogn kiøre paa en andens Vogn og den nogen Skade tilføje; Forseer sig nogen herimod, da, foruden at betale Skaden, skal hand erlægge hvergang En Rigsdaler, som til Politiemesteren og Børnehuset til lige Deeling skal være for­ falden; Skulle de og Straffen ej kunde betale, da sættes de paa Vand og Brød udi toe Dage oc Nætter i Raadhuus-Kielderen.« Københavnske gader i 1600-tallet var snævre og ufremkomme­ lige, og monarken måtte derfor indføre faste parkeringsregler, der i i i 9