HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H var forholdene for områderne uden for Nørre- og Vesterport. Hvad Nørreport angår, har der her været tale om en virkelig forstad med mange fastboende,8 for alle veje kaldes »stræder«, og der fore­ kommer hyppigt boder på grundene. Endelig taler opførelsen af en grundmuret kirke til erstatning af et ældre kapel for denne opfat­ telse. Denne kirke blev dog først færdig 1628.9 Helt overbevist bliver man af et mandtal fra 1622, hvoraf det fremgår, at der dette år boede 163 familiefædre derude. De fleste var tilsyneladende mindrebemidlede, der boede til leje. Samme mandtal oplyser også antallet af familiefædre i Vesterport-forstaden. Deres sociale sta­ tus er som Nørreport-folkenes, men antallet er lidt mindre —nem­ lig 11 o.10 Også her ønskede Christian IV at bygge en kirke (16 18 ) til erstatning af et ældre kapel, men dette realiseredes dog aldrig.11 Denne bebyggelse synes at være den yngste af de tre forstadsområ­ der - endog angives den i Wolfs Diarium at være bygget 16 14 ; denne datering må næppe opfattes alt for bogstaveligt,12 men an­ tyder, at der netop i årene deromkring har fundet en kraftigere byggeaktivitet sted. Ønsker man imidlertid nøjere at undersøge befolkningens stør­ relse i København i denne tid, lader kilderne én i stikken. I. A. Fridericias grundlæggende afhandling om Københavns befolk­ ningsforhold i det 17. årh. koncentrerer sig om undersøgelser af diverse mandtalslister, skatteopgørelser og lignende fra 1659-60, men giver dog visse vink om forholdene tidligere i århundredet.13 Foruden den før nævnte forstadsbebyggelse fremhæver han blandt andet de mange nybygninger i den gamle by og opførelsen af »Skipperboderne« (jvf. senere) som tydende i retning af en be­ folkningstilvækst.11 Hvad de rigere borgere angår, kan man særlig nævne, at der 1588 regnedes med, at 1309 borgere var pligtige til at stille væbnet mandskab, mens man 1626 regnede med over 1500 skatteydende borgere; altså en betragtelig stigning. Ud fra en 10