HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K

af Absalons berømte svar på den unge kong Knuds vegne til kejserens sendebud.210

Det er de store historiske skikkelsers lod at være objekter for mytedannelser. Få eller ingen af den danske histories mænd har som Absalon bekræftet denne regel. En afstand på 800 år har ikke kastet glemsel over hans navn, men heller ikke løst hans gåde. Formentlig vil man aldrig nå til en retfærdig dom over hans gerning og hans person. I så henseende deler han skæbne med ethvert menneske. Når ordet gåde kan nævnes i forbindelse med hans liv og gerning, hænger det sammen med hans format og den brydningstid i vor historie, i hvilken han gjorde sin indsats, og naturligvis også med det væld af ukontrollable oplysninger, som hans klerk Saxo har videregivet til efterslægten. Han har haft den skæbne, både at blive myte og nationalsymbol. Nye træk er føjet til hans myte i tidens løb under påvirkning af skiftende tiders vekslende bedømmelser. Træk er dukket op, forsvundet og dukket op igen. Lyset, hvori man har søgt at profilere hans skikkelse, er faldet fra forskellige vinkler, men altid på en personlighed af anseelige dimensioner. Som så mange store mænd har Absalon fået tillagt fortjenester, som ikke tilkom ham. Da Hjalmar Gullberg under indtrykket af den tyske besættelse skrev sin »Hålsning till Danmark«,211 talte han om »kyrkan som Absalon byggde i Lund«, skønt det var Adser, som rejste Set. Laurentius Kirke, og Eskil, som fuldførte den. Alligevel står Absalons navn med rette i Gullbergs digt som led i en symbolkæde, der skal illustrere den danske ånds styrke i »nåtter av oro och sjålanod«. Han mindes den dag i dag ikke blot for sin gerning for København, men, for at citere Brandes, som en »af den Art Mænd, som et Land behøver for at blive til et Rige«.

82

Made with