HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E format, men med mange i hans øjne lidet sympatiske træk i sin karakter. Han er i krig som i fred tilhænger af disciplin, en natio­ nalist, der ikke begejstres stærkt for det fremmede (studieårene i Paris (! ). Hvad han har hørt og set, »har han næppe fuldt for- staaet«.1*' Han er drevet af magtsyge og slægtsambitioner (Hvide­ slægten). Hans valg til biskop i Roskilde ( 1 1 58 ) er »det første sikre eksempel paa, at den danske konge, omend under de mest hensynsfulde former, har øvet indflydelse paa et bispevalg«.182 Overbevisningen om Saxos upålidelighed giver »afmytologise­ ringen« frie udfoldelsesmuligheder. Kongen trækkes i forgrunden, og Absalons placering i begivenhederne afgrænses til at være »en sjællandsk høvding under kongens overbefaling«.183 Når kongen beslutter sig til at begynde krig med venderne, er det »sikkert først og fremmest for gennem denne krig at samle folket om sig selv som landets enekonge«.181 Det fremhæves, at de fleste af de mange vendertog, hvor sjællænderne regelmæssigt var under Absalons le­ delse, var kortvarige hærgnings- og plyndringstogter og uden varige resultater. Deres værste følger er det hjemlige tyskerhad, der af­ fødtes af den ulige alliance med den sachsiske hertug Henrik Løve, og som Saxo har gjort sit bedste for at opflamme. I Knud V I ’s første år kunne Absalon ifølge Arup føje kongens magt til sin ærkebiskoppelige. Denne magt benyttede han til med hård hånd at kue skåningerne. Opstandsbevægelsen inspirerede Absalon, der tillægges en udpræget militær opfattelse af discipli­ nens betydning, til at lade Vederloven fra Knud den Stores tid ned­ skrive på dansk. Hensigten var ifølge Arup ved hårde straffebe­ stemmelser at sikre hirdmændenes ubetingede lydighed mod kon­ gen. Afmytologiseringen rammer også skildringen af begivenhederne omkring Absalons svar til kejserens sendebud. Sejren over Bugislav bliver til en undsætningsekspedition til Jarimar af Rygen. I for­ 7 1