HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E DE N KR I T I SKE REAKT I ON

Reaktionen imod Absalon-forherligelsen kom fra svensk, eller ret­ tere skånsk hold. I sin disputats Saxo ( 1 9 1 5) og i et par andre afhandlinger, der ligesom disputatsen fremkom i Historisk Tidskrift for Skåneland, søgte Curt Weibull en radikal nybedømmelse af kildeværdien af Saxos Gesta Danorum og koncentrerede sig især om Saxos 14.-16. bog, afsnittet, som omfatter Absalons tidsalder. Det var i dette afsnit, Paludan-Muller mente at kunne spore »øjenvidneskildrin­ ger« og beretninger, der syntes nedskrevet under det endnu friske indtryk af de dramatiske begivenheder (jvf. ovenfor s. 65), beret­ ninger, som historikerne kunne fristes til at tillægge stor troværdig­ hed, ja betragte som primære kilder. Det er Weibulls fortjeneste at have rokket ved denne tillid. Han har påvist, at Saxo arbejder med litterære kilder med suveræn selvstændighed, forkorter, udvider og omdanner den skriftlige over­ levering efter eget forgodtbefindende. Saxo er ikke nogen pålide­ lig rapportør, heller ikke, når det drejer sig om hans egen tids begivenheder, derimod en »stuelærd compilator«, som vel at mær­ ke slet ikke ønsker at give en objektiv fremstilling. Han arbejder ud fra ganske bestemte tendenser. Hans mål er forherligelse af kongemagten, berømmelse af Hvideslægten og afstandtagen fra ærkebiskop Eskils »gregorianske« kirkepolitik. Saxos skildringer af Absalons gerninger og personlighed må derfor efter Curt Wei­ bulls opfattelse bedømmes ud fra hans tendentiøse holdning. Som et typisk eksempel på denne vurderingsmåde kan tages Weibulls intelligent gennemførte undersøgelse af Saxos beretning om ærkebispevalget i Lund i 1 1 77 , et af de mest levende og mest dramatiske afsnit i Saxos værk. Ingen af fortidens store historikere havde hidtil vovet at anfægte beretningens pålidelighed. A. D. Jø r­

6 9